Danseopvisning: koreografi og scene til årets show

Forberedelsen af en opvisning ved sæsonafslutningen strækker sig typisk over 8 til 10 måneder, fra salen bliver booket, til videooptagelsen er leveret. Det er størrelsesordener fra danseskolers og leverandørers ressourcer, ikke faste regler, men de giver et retvisende billede af hvor langt frem du skal planlægge. Det bedste tidsrum ligger fra slutningen af maj til slutningen af juni, hvor flest familier kan komme.

I praksis booker du salen og vælger tema i meget god tid (ifølge kilderne cirka 9 til 12 måneder før). Derefter fastlægger du rækkefølgen af numrene og går i gang med kostumeprøverne cirka 8 til 10 uger før. Billetsalg og bestilling af programmer ligger cirka 4 til 6 uger før, og generalprøven i kostumer (dress rehearsal), under forestillingens forhold, ligger som regel 1 til 2 uger før forestillingen. De præcise frister varierer fra kilde til kilde: tænk i intervaller i stedet for i faste datoer.

For at vælge en sal i den rigtige størrelse er en almindelig tommelfingerregel at sigte efter en kapacitet på cirka »antal elever × 2 til 3 tilskuere«. Besøg stedet selv: det er den eneste måde at tjekke, at scenen og især området bag scenen faktisk passer til dine behov – noget en plan aldrig viser helt.

Et udbredt programformat bygger på én koreografi pr. hold – organiseret efter alder eller disciplin – på 2 til 4 minutter. Helheden sigter mod en samlet varighed på højst 90 til 120 minutter, inklusive en pause på 15 minutter. Det er et pejlemærke for publikums og de unge danseres komfort, ikke en officiel norm.

Rækkefølgen af numrene (show order) bygges op efter nogle få enkle, men effektive principper. Undgå at lægge to koreografier lige efter hinanden for en danser, der er med på flere hold: danseren skal have tid til at puste ud og ofte til at skifte kostume. Saml søskende af hensyn til familierne, så de ikke skal vente hele aftenen. Og skift mellem stilarter og aldersgrupper for at holde publikums opmærksomhed og give forestillingen rytme.

Når en danser har to numre tæt efter hinanden, skal det hurtige kostumeskift (quick change) forberedes i god tid. Det ideelle er at øve det i studiet med stopur i hånden, indtil skiftet glider. For at give en idé om hvor hurtigt det kan gå, fortæller en danselærer, at hendes elever kun har cirka 90 sekunder mellem to timer til at skifte sko og være klar – bevis på, at et kort skift kan øves. Et webværktøj som Stancz, der bruges til at placere og se formationer i 2D, i 3D og i Publikumsvisning, kan hjælpe med at forberede og tydeliggøre entréer og placeringer før prøverne.

Når du kender scenens ord, undgår du dyre misforståelser på dagen. Set fra tilskueren, der kigger på scenen, er cour i fransk teater den højre side og jardin den venstre; den klassiske franske huskeregel er initialerne »J.C.«: jardin til venstre, cour til højre. Forkanten (face) er scenens forreste del, nærmest publikum, og bagkanten (lointain) den bagerste, længst væk. Højre og venstre side, forkant og bagkant er teatrets fire »verdenshjørner«. Men pas på: pejlemærkerne er defineret fra salen, mens dansere og lærere nogle gange tænker fra scenen, altså omvendt – en meget hyppig kilde til forvirring, som du hellere skal rydde af vejen med det samme.

Scenegulvet er spillefladen, hvor de optrædende bevæger sig, og hvor dekorationerne sættes op. Kulisserne er sideområderne, som publikum ikke kan se: de bruges til at flytte dekorationer og dansere og til at vente før entréen. For at skjule de områder for publikum bruger man sidetæpper (på fransk pendrillons), lodrette stofbaner hængt op på en stang, der skjuler indkigget fra siderne; højere oppe skjuler sufitterne indkigget til snoreloftet, altså toppen af scenetårnet.

Hvad angår den tekniske organisering, samler køreplanen (conduite) alle anvisninger for forløbet: rækkefølgen af cues for lyd, lys og scene, noteret i et dokument, som teknikken holder styr på. Inspicienten står for forberedelse, koordinering og den praktiske afvikling af forestillingen; den tekniske chef koordinerer alle tekniske afdelinger og er bindeleddet mellem de kunstneriske kræfter, teknikerne og administrationen, mens scenemesteren koncentrerer sig om dekorationer, scenemaskineri og klargøring af scenen. Hvad angår prøverne, er et gennemløb (filage) et forløb, der spilles uden afbrydelse, og en italiensk prøve en gennemgang af teksten i højt tempo for at fastholde rækkefølgen og hukommelsen.

Én person kan ikke styre hele området bag scenen. Du skal samle et hold af frivillige med klart definerede roller: en stage manager (inspicient) til at koordinere det hele, en ansvarlig for »on-deck«-zonen – holdet, der venter, klar til at gå på, så numrene følger hinanden uden dødtid –, en ansvarlig for de hurtige kostumeskift, headset-operatører i begge sider (venstre og højre set fra salen) og opsyn i omklædningsrummene. Den gyldne regel for sikkerhed og flow: hver danser bliver på sin tildelte plads bag scenen. En elev, der går ud mod salen eller automaterne, risikerer at misse sin entré, forstyrre en andens og skaber et sikkerhedsproblem.

Dagen følger et afprøvet forløb. Holdet ankommer cirka 2 timer før forestillingen til lyd- og lysprøve og til opvarmning af børnene bag scenen. Modtagelse af publikum og billetsalg åbner cirka 1 time før. Under forestillingen styrer en konferencier – ofte danselæreren – programmet med en trådløs mikrofon. Hvad angår kostumerne, sparer to enkle regler kostbar tid: mærk ubetinget hvert kostume med barnets navn, og forbyd at spise eller drikke i kostume.

Sørg endelig for et »nødsæt« bag scenen: sikkerhedsnåle, saks, hårlak, tape og førstehjælpskasse. De små uforudsete ting – en søm, der går op, en genstridig tot hår, en rekvisit, der skal fastgøres i en fart – er reglen snarere end undtagelsen, og et sæt inden for rækkevidde forhindrer, at en detalje forsinker en entré.