Baton twirling: formationer og figurer med stav

Baton twirling er en sportslig og kunstnerisk disciplin, der blander håndtering af en stav, dans og gymnastik; hver udøver – twirleren – håndterer en stav, og programmet bygger på samspillet mellem krop, stav og musik. Disciplinen beskrives ofte som beslægtet med rytmisk gymnastik: programmet er skabt til at blive set og bedømt, som solo, duo eller hold.

Majoretterne hører til en anden tradition: grupper, der optræder i farverige paradekostumer og stiliserede hovedbeklædninger, i gaden, i takt med et marchorkester. Koreografierne kombinerer håndtering af metalstave, kast, march og dansebevægelser, og majoretterne går traditionelt forrest i optogene ved byfester. Historisk var det denne bevægelse, der gjorde staven populær i Frankrig i 1950’erne og 1960’erne, som et symbol på elegance og sammenhold.

De to verdener overlapper: de har en fælles historie og visse discipliner i forbundene (Parade Corps, Majorette Corps), og det franske forbund FSCF samler for eksempel aktiviteten under overskriften »majoretter og twirling«. Men når du skal forberede et program, er det klogt at vide hvilken ramme du arbejder i: et program, der bedømmes på et afgrænset gulv, følger ikke samme logik som en parade i gaden.

På twirlingsiden kræver det franske UFOLEP-reglement fem familier af bevægelser, der skal udføres med begge hænder ligeligt (lige så mange bevægelser med venstre som med højre hånd): rolls (rulninger), flips, fingerarbejde, pretzels og kast. Terminologien er et godt fælles grundlag at strukturere det tekniske arbejde på, selv om de talgrænser, et bestemt reglement sætter, kun gælder for det pågældende forbund.

I detaljer bygger familien af kast (tosses) på »thumb toss« (kast med tommelfingeren), og grebene kan tages blindt – bag hovedet, ved siden af kroppen, under et spark eller under ét eller to ben. Rulninger som »elbow roll« (rulning over albuen) lader staven bevæge sig i kontakt med kroppen, mens fingerarbejdet får staven til at dreje rundt om fingrene. Et program indeholder typisk afsnit med lodret, vandret, fingerarbejde og rulninger.

Variationen i planerne – lodret, vandret, skråt – er et selvstændigt bedømmelseskriterium, på linje med brugen af begge hænder. Før du bygger formationer for gruppen, er det derfor nyttigt at gøre familierne sikre hver for sig: en fælles figur holder kun hvis hvert medlem mestrer bevægelsen og grebet, også i den svageste side. Bemærk også at der findes discipliner uden kast, som X-Strut, der bygger på gymnastiske og dansede bevægelser.

Arbejdet i gruppe har sine egne krav. I duo kræver UFOLEP-reglementet mindst 2 udvekslinger og 1 dobbelt stav pr. udøver; på hold mindst 3 udvekslinger og 2 dobbelte stave. En udveksling er når staven går fra én partner til en anden, og dobbelt stav betyder at den samme udøver håndterer to stave på én gang. Tallene er eksempler fra et reglement, ikke en universel norm: holdets størrelse varierer i øvrigt fra ramme til ramme (op til 8 udøvere i et Twirling Team hos IBTF, 6 til 8 i et Équipe Twirl hos FFSTB).

Rumligt er nøglebegrebet formationsskiftet, på engelsk form change: medlemmernes placering ændrer sig undervejs i programmet. IBTF’s holddiscipliner kræver udtrykkeligt de formationsskift, og Exhibition Corps bedømmes endda på »drill design«, »maneuvering« og skabelsen af billeder (pictures and patterns), med timing og præcision. På et teknisk hold (Twirling Team hos IBTF, højst 8 udøvere, én stav hver, obligatorisk musik på cirka 3 minutter) skal alle medlemmer udføre de tre twirlingformer både på stedet og i bevægelse, med udvekslinger og arbejde med flere stave flettet ind, så de afhænger af hinanden.

Nøgleordet er stadig unison: et godt hold skal »dreje og bevæge sig som én«. For at forberede formationerne visualiserer mange trænere placeringerne og overgangene på forhånd; med et webværktøj som Stancz kan du lægge formationer ud og se dem i 2D, 3D og i Publikumsvisning. Hvad angår ordene, tænker man her i »formationer«, udvekslinger, form changes og passager gennem gulvets felter – og ikke i pejlemærkerne fra andre discipliner, som ikke optræder i twirlingens regelsæt.

I et bedømt program er rummet afgrænset. Gulvet er markeret med linjerne fra en indendørs bane: tennisbanens hvide linjer til solo, håndboldbanens gule linje til duoer og hold. Det er delt i felter, og programmet skal obligatorisk passere alle 5 felter (midtercirklen og felterne til højre og venstre, forrest og bagest), med en passage på gulvet og det »høje« rum (et spring). At træde uden for gulvet straffes af indgangsdommeren (juge d’entrée), og løft regnes som et af rummene. I UFOLEP’s bedømmelse ledsages den tekniske karakter ud af 20 af niveauer, og strafpoint gives for tabt stav, dårligt greb, stillestående stav, twirlerens fald, ubalance eller farlig gymnastik.

Paraden følger en anden logik. I Parade Corps (IBTF), skabt til en parade i gaden, er den bærende regel den konstante fodbevægelse: hele foden sættes i jorden (gående, stampende, hoppende eller i småhop) mindst hvert andet taktslag, og højst 16 taktslag uden at gå er tilladt ved præsentationen eller starten. Alle twirlingformer og alle dansetrin er tilladt, hilsenen er ikke obligatorisk, og bevægelsen fremad er ikke et krav hele tiden. Forberedelsen af en parade prioriterer derfor kadencen og billedernes læsbarhed frem for den obligatoriske passage gennem gulvets felter.

Tilbage står at kende dit forbunds ramme, for landskabet er splittet. I Frankrig eksisterer FFSTB – født i 2017 af en fusion, som ministeriet opmuntrede til, og som i 2021 fik status af »sport på højt niveau« for sine eliteudøvere – side om side med UFOLEP (hvis Twirling-Bâton blev skabt i 1982 i ånden »sport for alle«) og FSCF. Internationalt er IBTF opstået af fusionen mellem WBTF og WFNBTA. Hvert forbund har sine egne reglementer og sine egne tal: før du låser en koreografi fast, så tjek reglementet for netop din konkurrence i stedet for at generalisere.